Hej,
Jeg er for nyligt flyttet til Lyngby og har til min store forfærdelse opdaget at der ikke er nogle mma-klubber at træne i uden at skulle ca. 30-45 min med det offentlige hver vej.
Derudover har jeg længe gået med tanker om at skabe en klub, hvor man bliver behandlet med respekt, er personligt for velfunderet til at udholde autoritære personer, og hvor der er plads til individuelle forskelle på både det tekniske og personlige niveau.
Mest af alt håber jeg at skabe en klub, hvor det både er sjovt og hårdt at træne. Jeg syntes ikke at man er sej, fordi man træner kampsport, for mig er det en virkelig sjovt og man kan altid kan lære mere.
Jeg har i tankerne at der skal være kickboksning, Braziliansk Jiu Jitsu og mma-hold der vil selvfølgelig være mulighed for medlemmer at få kampe, men jeg ligger mere vægt på martial arts, end på konkurrence, selvom jeg godt kan lide at spare tungt og gerne tager kampe i det omfang jeg er i stand til det.
Jeg har trænet kampsport i 13 år og har primært trænet stående kamp, tae kwon do, kickboksning, boksning og thaiboksning, men har også trænet en del Brasiliansk Jiu Jitsu, dog uden at gå op i graduering sidst men ikke mindst har jeg også trænet mma i nogle år. Jeg har undervist i kickboksning på motionsniveau i 6 år. Jeg er også uddannet fitnessinstruktør og har arbejdet med træning i 12 år og har personligt trænet vægte og cardio i 15 år, efter at jeg holdt op med at spille vandpolo og svømme.
Jeg vil gerne varetage undervisningen i kickboksning, og søger derfor en træner, der kan undervise i Brasiliansk Jiu Jitsu og en der kan undervise i mma.
Da det er en ny klub får du som træner mulighed for at tilrettelægge og varetage træningen helt som du vil, jeg håber blot at vi deler opfattelsen af at teknikker skal tilpasses udøverne og at det er ens opgave som træner at hjælpe medlemmerne med at udvikle deres egen stil, og ikke presse vores ned over hovedet på dem.
Jeg regner med at klubben starter op i august efter sommerferien og at der, til at starte med, kommer til at være 2 hold i hver disciplin om ugen.
Da der er tale om en sportsforening vil der, til at starte med, være tale om ulønnet arbejde, men i det omfang at medlemstallet stiger, vil der på sigt være mulighed for løn.
Håber der er nogle der vil være med til at starte en super klub med en afslappet god stemning.
Hvis du gerne vil høre mere, kan du kontakte mig her, eller via forummets besked system.

