MMAforum.dk går en vægtklasse op!
Folkene bag bloggen UltimateFighting.dk joiner pr. dags dato MMAforum.dk, hvor de fremover vil fungere som partnere og formidle MMA relateret materiale på vores forside.
Selve forsiden har også fået et ansigtsløft, og vi håber, at det falder i god jord hos vore brugere. Vores tilgang er fortsat at udvikle siden løbende, så vi er meget lydhør overfor evt. forslag og forbedringer. Nye funktioner vil med sikkerhed følge, så kast endelig forslag efter os.

UltimateFighting.dk skrev:Der har været stille her på bloggen på det seneste. Det skyldes at Ultimatefighting.dk og MMAForum.dk nu officielt er fusioneret. Vi har længe arbejdet på at samle de to sider. Nu er det altså officielt. Med den nye sammenslutning får læserne:
* Et velfungerende forum, med mange aktive brugere. Og der bliver stadig flere. Så skynd jer over og meld jer til på forum, deltag i debatten og så videre.
* Nyhedsfeeds fra førende amerikanske MMA sider. Så behøver man kun ét sted for at følge med i, hvad der rører sig i sporten.
* Pick-a-fight, hvor man kan forsøge sig ud i at gætte hvem der vinder kampene (der er præmier på spil!)
* God oversigt over danske MMA klubber (skriv endelig, hvis DIN klub skal med på kortet)
* Derudover er der live chat under shows, konkurrencer med meget mere.
Samtidig vil vi herfra tilføje:
* Nyheder med fokus på MMA i Danmark
* Artikler om MMA generelt. Det være sig UFCs økonomi, fremtiden for MMA, MMA og statistisk og meget, meget mere.
* Interviews med danske profiler inden for sporten. Vi har netop lavet interview med Otto Knudsen inden hans kamp til Fightergalla 21 d. 21. maj.
* Previews inden MMA shows. Det gælder både de store udenlandske, men også danske shows som Fightergalla og Cage Fight Live.
* Post show artikler efter MMA shows. Igen både for udenlandske og danske shows. Vi kommenterer aftenens kampe, og vender samtidig kikkerten fremad.
Med denne post har vi skrevet 340 indlæg herinde. Det har været sjovt. Og vi vil på den nye side fortsat have fokus på vores store interesse for sporten. Vi er MMA fans. Og skriver til MMA fans. Længere er den ikke.
Tak for denne gang. Og skynd jer så over på MMAForum.dk!


