INTERVIEW | Tue Trnka

Tue K. Trnka er uden tvivl en af drivkræfterne bag MMA i Danmark. Han er kommentator på Eurosport, hvor han giver indsigtsfulde kommentarer til Strikeforce' shows. Han er træner hos Fightcraft, hjem for talentfulde fightere som fx Kenneth Rosfort-Nees, Mikkel Parlo, Nicolas Dalby og Frodi Vitalis. Han har arbejdet for flere fight-blade i Skandinavien, som journalist og fotograf. Kort sagt: En mand der brænder for MMA (og boksning) i en hel særlig grad.

Så vi satte Tue i stævne. Til en generel diskussion om MMA i Danmark; om talentmassen herhjemme; hans kommentar til Benny Jørgensens (Dansk Bokse Union) interview i Politiken; samt gode råd til folk, der overvejer at starte til MMA.

Hej Tue. Tak for din tid. For det første, kan du fortælle lidt om dig selv. 

Tja, hvordan er det lige man introducerer sig selv? Altså, jeg er en glad og humoristisk 31-årig mand, som er gift, har to drenge, og bor i Humlebæk. Kort sagt, så er jeg vel først og fremmest en helt almindelig familiefar af den moderne type. Jeg har holdt lang barsel med begge mine børn, og familieværdierne ligger øverst på min liste over prioriteringer.

Hvad har været din indgang til MMA?

Arbejdsmæsigt så skiller jeg mig nok en hel del ud fra de fleste mennesker, idet jeg har knoklet mod det samme mål siden jeg var 12-13 år gammel. Jeg lever for de ting, som gør mig lykkelig, og ved siden af min familie, så gør boksning og MMA mig lykkelig. Jeg valgte derfor, som helt ung, at jeg ville gøre min hobby til min karriere, da det giver mig stor tilfredsstillelse. Og det er jeg lykkedes med. ”8-16 og lidt hygge med vennerne i weekenden” fungerer ikke for mig, og derfor har jeg konstrueret et liv omkring boksning og MMA. Det har både været hårdt og udfordrende, men også skønt og motiverende, da jeg har fåt så meget ud af det. Jeg lever stort set udelukkende af kampsport, og det har jeg vel gjort de seneste fem år [color me jealous!, red.].

Men jeg er nok mest kendt som Eurosports bokse- og MMA-kommentator og for mit journalistiske og fotografiske arbejde på diverse websites og magasiner. De seneste par år har jeg fået en del opmærksomhed for mine resultater som træner for de mange succesfulde fightcraftere (se også Fightcraft.dk). Jeg er også matchmaker for Cage Fight Live, og jeg er manager for en række danske MMA-fightere i- og udenfor Fightcraft Gym. Derfor bruger jeg utrolig meget tid på at nørde MMA, da det simpelthen er mit job at være ”in the know”.

Når det gælder kampsport, så har jeg, som så mange andre, altid været fascineret af den rene kamp, "mano a mano". Jeg har baggrund i boksning. Så da UFC kom på banen i 1993, skrev alle de amerikanske boksemagasiner fordomsfulde artikler om, hvor forfærdeligt MMA var. Jeg blev derfor skræmt lidt væk fra det, selvom jeg egentlig var nysgerrig. Men i 1996 fik en amerikansk journalistkollega mig til at tjekke UFC ud med et åbent sind, og så var jeg bidt. Jeg fortsatte med boksningen, men begyndte så småt at lege lidt med andre stilarter. Og da jeg i 1998 flyttede tilbage til Danmark efter 12 år i Norge, skiftede jeg stille og roligt over til MMA. Jeg blev mere og mere optaget af MMA, i takt med at jeg blev trættere og trættere af det politiske spil i boksning. Her er MMA-miljøet helt anderledes åbent og indbydende.

Som nævnt, så følger du MMA i Danmark meget tæt. Hvem skal man holde øje med herhjemme?

Der er mange spændende profiler på vej frem. UFC-fighteren, Martin Kampmann, er selvfølgelig den største danske profil. Men efter ham så synes jeg Kenneth Rosfort-Nees er det klart stærkeste kort. Jeg er ikke i tvivl om, at Rosfort-Nees kan klare sig mod de allerbedste i verden. Han har kun mødt topmodstandere i sine seneste fire-fem kampe, og han har kun store kampe foran sig.

Under ham er der en række fightere, som stort set altid imponerer mig, men som alle mangler at tage det helt store skridt op på den internationale scene. Morten Djursaa, Mikkel Parlo, Damir Hadzovic, Frodi Vitalis Hansen, Joachim Christensen og Nicolas Dalby skiller sig ud, da de stort set altid leverer spektakulære præstationer, de udvikler sig hastigt og de er meget stabile og "wellroundede". De ser alle ud til at være klar til rigtig store opgaver i år, og alle har set meget lovende ud i deres seneste kampe.

Så har vi også de lidt mere rutinerede fightere: David Rosmon, Rasmus Bendtsen, Ayub ”Zap” Tashkilot, Mikkel Guldbæk og Simon Carlsen, som alle har kæmpet store kampe, og er villige til at tage store chancer. Disse fem svinger dog lidt i præstationerne, og de har alle huller i deres games, selvom de alle generelt klarer sig rigtig godt mod topmodstandere.

Jeg synes disse 11 skiller sig ud. Der er også andre fightere, men af de stabile, aktive herboende danske fightere, så er disse de stærkeste, vil jeg mene. Ole Baguio Laursen er også meget dygtig, men han bor og kæmper jo stort set kun i Asien.

Sammenlignet med vores nabolande, så synes jeg, at vi er rigtig godt med, og der er en stor talentpulje blandt de danske amatører lige nu. Der er en del helt nye profiler på vej frem. De mange unge kæmpere, som har fået lov til at skaffe sig værdifuld rutine og erfaring i form af amatørkampe til Carl Otto Knudsens mange stævner de seneste år, er nu klar til at gøre deres indtog på den professionelle scene. Ja, nogle er allerede i gang, men det er for tidligt at snakke om nogen af dem som store talenter, da de ikke har vist nok endnu.

FighterGalla holder regelmæssigt shows herhjemme. Senest er den danske promotion, Cage Fight Live, startet op. Eurosport og Canal 9 viser MMA. Hvor stor tror du sporten kan blive i Danmark?

Jeg tror helt sikkert, at MMA kan blive mere populært end det er nu. Hvis det altså bliver markedsført ordentligt, hvilket er noget, der har manglet lidt herhjemme. Derfor er det også meget inspirerende at Cage Fight Live præsenterede deres "jomfrustævne" foran et udsolgt Messecenter Herning, da de havde gjort et stort stykke arbejde på markedsføringsfronten.

Når det så er sagt, så tror jeg aldrig, at MMA i Danmark kan opnå den popularitet det har i andre lande, som fx Japan, USA, Brasilien, Holland og England. Vi har simpelthen ikke samme krigerkultur herhjemme.

Det er dog tydeligt at mærke, at MMA er ved at blive mainstream. Flere og flere unge mænd i alderen 15-40 år er klar over, hvad MMA er. Og mange af dem er ved at blive fans. Selvfølgelig hjælper det også, at Eurosport2 sender Strikeforce og Canal9 sender UFC og WEC.

MMA er en meget ”no nonsense” sport, og det tror jeg mange tænder på. Der er gang i den, og fighterne er ikke bange for at møde andre gode fightere. Medierne har også forstået, at MMA er en seriøs sportsgren, og de prøver ikke at fremstille vores udøvere som voldsforherligende halvaber mere. Så nu er det jo op til det danske MMA-miljø at levere varen!

Nu har du jo også en fod i bokseverdenen. Hvad er din kommentar til Dansk Bokseunions (DaBU) formand, Benny Jørgensen, og hans interview til Politiken?

Benny Jørgensen udtalte sig jo åbenlyst om ting, han ikke aner noget om. Og jeg synes helt ærligt, at det er pinligt for ham selv og dansk boksning mere end noget andet. Det er ikke overraskende, at han udtaler sig sådan, men det er virkelig skuffende, og jeg ville ønske at han i stedet fokuserede på de ting han ved noget om. For han fremstår som værende fuldstændig inkompetent, og det falder desværre tilbage på hele boksemiljøet.

Mange i MMA-miljøet blev sure over hans udtalelser, men det gjorde jeg nu ikke. Jeg krummede bare tæer. Jeg ønsker virkelig ikke at synke ned på hans niveau, selvom rigtig mange har kontaktet mig, fordi de synes jeg burde udfordre ham til en duel, hvor vi begge så kan fremlægge vores argumenter. Det ville ikke være svært at skyde hul i hans argumenter. Men jeg kan ikke se, hvordan det gavner hverken boksning eller MMA, at to voksne mænd skal svine hinandens sportsgren til.

I stedet burde vi samarbejde, og jeg har personligt et glimrende samarbejde med mange i det danske boksemiljø. Jeg samarbejder og er i dialog med boksere, klubber og med Sjællands Amatør Bokse Union, hvilket kun er konstruktivt og meget produktivt. Og jeg ved, at mange andre fra det danske MMA-miljø også er i sådan et samarbejde. Rigtig mange danske MMA-fightere træner jo i bokseklubber. Flere MMA-fightere bokser også regelmæssigt boksekampe, da det giver dem god kamptræning. Det er jo skønt, da det netop viser, at der er et samarbejde.

Begge sider kan lære meget af hinanden, men der kræves jo et åbent sind og sænkede parader, for at man kan indgå i et samarbejde. Lige nu er det åbenbart kun MMA-miljøet, som får noget ud af samarbejdet. Det er jo trist, for jeg er ikke i tvivl om, at DaBU også kunne få meget ud af samarbejdet. Jeg ved ikke, om Jørgensen er bange for, at MMA er ved at overhale boksning popularitetsmæssigt, men i stedet for at angribe vores sport, så kunne man jo samarbejde med os.

Rent sportsligt, så holder jeg lige meget af begge sportsgrene. Men jeg blev i sin tid træt af det jeg kalder for "boksemiljøets sure, gamle mænd". Jeg elsker begge sportsgrene, men jeg synes at store dele af boksemiljøet er så drænende, når det gælder kreativitet, nytænkning og samarbejde. Og jeg blev forelsket i det samarbejde og den indstilling, som findes i MMA-miljøet. Min opfattelse er, at der er så mange små konger i boksesporten, som mener at de er ”Guds gave” til boksningen. Og det ødelægger desværre så meget for så mange, fordi der kun accepteres én måde at gøre tingene på. Jeg synes det er rigtig trist, men jeg har accepteret at det er sådan det er, og det gør bare, at jeg sætter endnu større pris på det samarbejde som findes mellem MMA-klubberne.

Nu sender Eurosport 2 shows fra Strikeforce. Vil man fortsætte med det, også efter overtagelsen fra UFC?

Jeg ved det faktisk ikke. Spørgsmålet er, om nogen overhovedet ved det pt. Der kommer nok en udmelding om det snart, men jeg kan jo kun håbe. Desværre er det ikke meget, jeg får at vide fra Eurosports hovedkontor i Paris, men vi får nok besked, når de ved noget.

Og i forlængelse heraf, hvad er din holdning til UFCs dominans på markedet (senest demonstreret med opkøbet af netop Strikeforce)?

Tja, det er både og. Kort sagt, så går det meget nemmere for mainstream fans, og det er meget nemt at sætte sig ind i MMA-verdenen nu, i forhold til for nogle år siden. Det vil sige: "Verdens bedste fighter, det er ham, som har bæltet i UFC".

Jeg regner med, at Zuffa gør det samme med Strikeforce, som de gjorde med Pride og WEC, så Strikeforce' bedste fightere bliver sluset ind i UFC, Og så bliver Strikeforce vel stille og roligt lukket ned. Det vil nok tage et par år.

Det positive ved det er, at der er én eneste stor organisation, og de bedste fightere vil utvivlsomt være der. Dvs. at de bedste fightere vil hele tiden møde de bedste, og nu kommer vi jo til at finde ud af, om UFC’s sværvægtere kan hamle op med Strikeforces ditto, fx.

Det negative er så, at hvis man ikke er enige med måden UFC bliver kørt på, så har man intet andet valg. De smadrer jo alle konkurrenter. Jeg savner lidt de gamle PRIDE-dage. Det var så fedt med de helt store japanske stævner. Det drama de fik bygget op var helt fantastisk. Stemningen, effekterne, hypen… Ahh, det var "good times".

Men Zuffa gør det jo godt, og de har stille og roligt opkøbt alle konkurrenterne. Først Pride, så WEC og nu Strikeforce. Jeg kunne personligt gode lide at der var nogle konkurrenter for UFC, fordi det skabte spænding omkring stævnerne og fighterne, men nu er der jo reelt set ingen konkurrenter tilbage.

En anden ting er kvindernes MMA. UFC vil jo ikke sætte kvindekampe på deres fightcards, og jeg har ellers sat stor pris på kvindekampene i Strikeforce. Så hvad der sker med dem, det bliver også spændende at se.

Har du et par gode råd til folk, der overvejer at starte til MMA herhjemme?

Jamen, det er jo bare at komme i gang! Mange har et lidt forkert syn på sportens udøvere, og de fleste bliver meget overraskede over, hvor nede på jorden folk i miljøet er. MMA er for mig ikke noget ekstremt. Det er bare en sport, ligesom så meget andet, og alt vi træner er teknikker. Ligesom man  træner teknikker i en hvilken som helst anden idrætsgren. Vi træner ikke til at være "ultimative bad asses", men i stedet på at blive bedst mulig indenfor det tilladte regelsæt. Ja, vi træner hooks, highkicks, doublelegs og armbars, men det kunne lige så godt være baghånd, forhånd, smash og serve, som de gør det i tennis.

Du skal heller ikke være bange for, at der er for hård kontakt til træning. Der er plads til alle, og det er klart, at det ikke er alle, som skal blive professionelle kæmpere. Vil man sparre, så gør man det, men man skal have et vist niveau, før man giver den gas.

Et par ord her til sidst?

Jeg vil bare takke jer for det store arbejde I laver. Vi er yderst taknemlige for det, og jeg håber I vil fortsætte med det.

Til Jer derhjemme, så håber jeg, at I vil støtte endnu mere op om MMA i fremtiden. Kom ud og støt op om de danske stævner og fightere. Vi skal løfte i flok!

Endnu engang tak til Tue for hans indsigtsfulde kommentarer. Og der skal herfra også lyde en opfordring til at møde op til de danske MMA shows. Næste mulighed er allerede lørdag den 14. maj til Fightergalla 21 i Odense.